23063
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-23063,page-child,parent-pageid-21622,stockholm-core-1.1,mega-menu-top-navigation,select-theme-ver-5.1.8,ajax_fade,page_not_loaded,side_area_uncovered,wpb-js-composer js-comp-ver-6.0.5,vc_responsive
Title Image

PLASTFYLDNING UDEN BORING

FISSURFORSEGLING SKÅNER DINE TÆNDER OG FOREBYGGER HULLER

I alle dine tænder bagerst i munden samt i kindtænderne er der forhøjninger og fordybninger. Kig ind – det ligner faktisk et bjerglandskab, med bjergtoppe og dale. Nede i bunden af dalene er der kløfter eller furer. De kaldes fissurer på fagsprog. Der kommer næsten aldrig huller på en bjergtop, da tænderne her er runde og nemme at børste rene. 

 

Det typiske sted at få hul i en tand, hvis man får sit første hul, er i tandens fissurer. Logisk nok er fissurerne det sted, som bakterierne bedst kan gemme sig. Og som de fleste ved:

Karius og Baktus elsker wienerbrød! 

 

Ja, det gælder jo også mange andre former for sukker: Ingen sukker, ingen caries.

Hvis man som de fleste danskere vælger at lade sukker være en del af kostplanen, vil risikoen for at få hul naturligvis stige. Og man skal være meget god til at børste for at undgå et hul i en fissur.

Hvorfor får vi huller i tænderne?

Hvis bakterierne får lov at sidde i fissuren længe nok, vil de skabe en lille indgang og begynde at arbejde sig gennem emaljen, som er tandens yderste lag. Hvis de når igennem emaljen, vil de trænge ind i tandbenet, som er blødere og nemmere at opløse. Og derfra går det stærkt, og bakterierne spredes ind under emaljen, nærmest som en omvendt paddehat. Det undergraver og svækker emaljen, så tanden til sidst bliver til noget, der bedst kan beskrives som et hus med en hård, tynd tagdækning – og pludselig braser taget på huset sammen! Dette er en af grundene til, at man godt kan få et hul i en tand fra den ene dag til den anden.

 

Nogle spørger os: Hvordan kan man få et hul så hurtigt? Svaret er, at hullet har været der i lang tid. 

80% af huller kan undgås, hvis de opdages tidligt. Det viste resultatet i en stor undersøgelse fra Børne- og Ungdomstandplejen. Det betød, at fissurforsegling gjorde at 80% af børnene undgik at få boret i tænderne på et senere tidspunkt. 

Det er blandt andet derfor, det er vigtigt at gå til tandlæge regelmæssigt, og at man ikke venter til at hullet opstår.

    • For hvis du kan mærke det selv, er skaden sket.

I værste fald begynder det at gøre ondt inden hullet kan mærkes, ses eller føles af dig selv.

Og hvis man først når til den fase, er det ofte en meget større behandling, typisk rodbehandling og krone der skal laves, hvilket både er meget dyrt og noget der udhuler og svækker tanden.

En plastfyldning uden boring er en moderne og meget tandbesparende behandling. Det kaldes også fissurforsegling.
Undgå rodbehandling ved hjælp af fissurforsegling

Hos Tandlægerne ved Valby Station arbejder både tandplejere og tandlæger for at hjælpe dig med at undgå rodbehandling.

Så fissurforsegling er en fantastisk, meget lille, tandbesparende og billig måde at lave fyldninger på.

 

Fissurforsegling foregår ved, at tanden renses grundigt, og der lægges et tyndt lag plast ned i fissurerne. Bakterierne er nu væk og der er lukket af for nye bakterier og sukker.

Fremadrettet har du meget lettere ved at holde tanden ren, da du nu børster på en runding i stedet for en dyb kløft.

 

ValbyTand – Tandlægerne ved Valby Station hjælper dig med at bevare dine tænder sunde.

Er det snart tid til dit næste besøg hos tandlægen? Bestil din tid her: