SMILEDESIGN

TÆNDER TILPASSET DEN ENKELTE MED FABSMILES

Hos ValbyTand – Tandlægerne ved Valby Station er vi de første i Danmark til at anvende det banebrydende system FabSmiles.

Og hvad er det særlige ved det? Jo, med FabSmiles kan vi tilbyde dig tænder med et komplet naturligt udseende – fordi det er kopier af rigtige menneskers tænder!

TRIOS SMILEDESIGN TIL DINE DRØMMETÆNDER

Moderne Smile Design er et sofistikeret planlægningsværktøj som her hos ValbyTand hedder Trios Smile design. Men oprindelsen går langt tilbage. Design af nye fortænder som danner smilet, har eksisteret lige siden helproteser eller gebis, som det hedder i folkemunde, blev opfundet. De dygtigste proteseteknikere synes ikke det var godt nok at sammenbiddet passede og at tyggefunktionen var i orden, men de begyndte at interessere sig for at tænderne i det nye smil også skulle passe til ansigtet. Det overordnede mål var at man ikke skulle kunne se at tænderne var kunstige. Alle kender vist til, at man har mødt en person, hvor det er tydeligt at vedkommende har fået lavet nye tænder. Typisk er de for hvide, og for ”perfekte”. Og så ser det kunstigt ud. På vores klinik synes vi tænder skal se smukke og naturlige ud – og de skal passe til den person, der smiler! Nogen ønsker et Hollywood-smil og andre, heldigvis de fleste, vil bare gerne ligne sig selv på en god dag:)

AVANCERET TILPASNING AF TANDSTILLING OG TANDFORM MED FABSMILES

Nogen ønsker lige tænder som står på række, mens andre synes at en lidt uperfekt tandstilling er en ekstra charme – det er helt op til den enkelte! Noget andet er formen. Hvad mange ikke ved, er der er en stor variation af tænders form. Nogen har trekantede træk, nogle er mere runde og nogle er mere firkantede. Det er en hel videnskab for sig. Faktisk er der ca. 600 forskellige måder en fortand kan se ud på! For en tandlæge handler det således om at forstå og kende til forskellene, for at kunne give sin patient et smil som ingen kan se, er nyt. Det skal bare se naturligt og smukt ud.

Få visualiseret dine ønsker om nyt tandsæt med SmileDesign og det brugervenlige koncept FabSmiles, som vi hos ValbyTand er de første i Danmark der anvender.

VÆLG MELLEM NATURLIGE SMIL FRA ALMINDELIGE MENNESKER

Men det er altid godt at lytte til dine ønsker – og det er hele ideen med FabSmiles konceptet.

Det særlige ved FabSmiles konceptet er at det bygger bro mellem tandlægen og dig, som kan have svært ved at gennemskue hvad du skal vælge. Eller måske har du allerede en idé om hvad du ønsker? Så i stedet for at tandlægen vælger det smil, som tandlægen selv synes er smukt, skabes en dialog med dig. Dette vil med meget høj sandsynlighed ende med at du bliver tilfreds i sidste ende. FabSmiles tager udgangspunkt i en bog med 18 forskellige smil af helt almindelige mennesker. 18 forskellige menneskers tænder, der er blevet fotograferet og 3D scannet, så man kan lave nøjagtige kopier af dem, hvis du vælger det. Ligesom når du er hos frisøren og bladrer gennem fotobogen med forskellige frisurer. ”Den vil jeg gerne have!” FabSmiles konceptet tager også udgangspunkt i professionelle fotos vi tager her på klinikken og derefter et digitalt design af dit smil – som du kan se og godkende inden behandlingen overhovedet går i gang.

Hvis du vil vide mere om FabSmiles – så kontakt klinikkens tandlæger

ValbyTand – Tandlægerne ved Valby Station vil gerne hjælpe dig til smukke tænder.

Kontakt os