2 minutter er et minimum. Vi har dog observeret at vores “elite-børstere”, dvs. dem som har en perfekt hygiejne og aldrig huller, bruger omkring 10 minutter ved hver tandbørstning. Et godt tip er at gå rundt derhjemme og lave noget andet samtidig. Tænk på hvor hurtigt tiden går, når man kigger på sin telefon.
Hov! Nu gik der lige 10 minutter.
Tænder flytter sig hele livet igennem, hvis de får lov til det. De flytter sig mest i barndommen, men også senere i livet – bare langsommere. Det sker på grund af den naturlige vækst af kæbeknoglen og reguleres af balancen mellem tryk fra tunge og læber.
I nogle tilfælde kan tændernes bevægelser være negative for biddet eller sundheden. Problemet er dog for det meste kun af kosmetisk karakter.
Det er lidt en teoretisk diskussion. Det er faktisk godt at have rene tænder på det tidspunkt, man tilfører tænderne sukker under et måltid. Så derfor er det også fint at børste tænder inden f.eks. morgenmaden.
De fleste synes naturligvis, at det er behageligt at fjerne madrester efter måltider, og det har faktisk også værdi. Bakterier skal nemlig danne et tykt lag, før de kan gøre skade, så samlet set handler det om at forstyrre bakteriernes dannelse af dette lag på tændernes overflade hen over alle døgnets vågne timer.
Så børst lige når du vil – og brug fluortandpasta.
Det er utroligt sjældent, vi siger til nogen, at de børster for hårdt. Faktisk er 98% af blødninger fra tandkød et resultat af for lidt tandbørstning eller for usammenhængende og varieret tandbørstning.
Det typiske mønster er, at der i flere dage bliver børstet utilstrækkeligt eller simpelthen for blødt, hvor tandkødsbetændelsen så opstår, hvorefter der så bliver børstet korrekt og blødningen starter.
Løsningen er at børste systematisk og gør gerne brug af tandtråd og mellemrumsbørster, hvis din tandplejer eller tandlæge anbefaler det.
Det gør de, det er helt naturligt. Og de er faktisk ikke synderlig påvirket af hverken the, kaffe, rødvin eller rygning.
Tandens indre hedder tandbenet, og det ældes simpelthen og bliver mere gult med alderen. Tandbenet skinner derfor igennem tandens yderste lag af emalje og giver derfor tanden sin farve.
Svaret er meget kort: Fluortandpasta.
Der er mange producenter af tandpasta som lover, at de har det bedste produkt, men grundlæggende er det fluor, der er absolut det vigtigste.
Der vil formentlig altid være en gruppe mennesker, som dyrker konspirationsteorier og vil sige det modsatte af, hvad der er videnskabeligt belæg for. Den positive effekt af fluor, eller natriumfluorid som det rettelig hedder i tandpasta, kan ikke bestrides.
Opdagelsen af effekten af natriumfluorid for huller i tænder skete ved en tilfældighed i 1930 i USA. I to drikkevandsvandboringer fandt man en stor forskel på naturligt forekommende natriumfluorid, som viste tydelig sammenhæng mellem den markante forskel på antallet af huller som to ensartede grupper af skolebørn havde.
Dermed var effekten af fluorid opdaget, og i dag er det en fast bestanddel af alle anbefalelsesværdige tandpasta. Basta!