PRISER PÅ VORES BEHANDLINGER
FASTLÅSTE PRISER
Et hyppigt opkald til vores reception begynder ofte med spørgsmålet, ”Hvad koster en undersøgelse og tandrensning hos jer?” Svaret er, ”Den samme som i resten af Danmark!” Det kan være lidt af en mundfuld at sætte sig ind i priser hos tandlæger, men man skal være opmærksom på at prisen for ca. 80% af alle behandlinger er fastlåst, hvilket betyder, at den er det samme på alle tandklinikker i hele Danmark, og ikke kan ændres af hverken patient eller tandlæge. Prisen er ens, fordi den er låst ved forhandlinger mellem Den Offentlige Sygesikring og Dansk Tandlægeforening, hvilket er en beskyttelse af forbrugerne.
Tankegangen er, at disse fastlåste priser omfatter alt, der vedrører såkaldt almindelig tandbevarende og forebyggende behandling, som samfundet er interesseret i, da den generelle tandsundhed så holdes på et højt niveau og i sidste ende er billigst for skatteborgerne. Søg på nettet efter disse priser under “honorartabeller”
https://www.tandlaegeforeningen.dk/Patienter/Priser/tandlaegeydelser_honorartabellerEr det snart tid til dit næste besøg hos tandlægen? Bestil din tid her:BESTIL NU
FRIE PRISER
Den sidste del af priserne er de frie priser, det vil sige priser som er forskellige fra tandlæge til tandlæge, som forbrugerne og konkurrencestyrelsen ønsker, at tandlæger skal konkurrere om. Dette omhandler typisk opbyggende behandling af tanden, efter den er reddet af den tandbevarende behandling. Tanden kan nemlig yderligere sikres mod brud ved f.eks. at sætte en krone eller bro på. En eller flere mistede tænder kan f.eks. også erstattes med proteser eller implantater. Og i disse tilfælde gives ikke tilskud fra Den Offentlige Sygesikring.
FYLDNING PÅ LILLE KINDTAND (PRÆMOLAR) PÅ 2 FLADER | FRA 1410,- | TIL 1710,- |
FYLDNING PÅ STOR KINDTAND (MOLAR) I UNDERMUNDEN PÅ 3 FLADER | 1510,- | 2012,- |
KRONE AF METAL MED PÅBRÆNDT PORCELÆN (MK-KRONE) I STOR KINDTAND (MOLAR), I UNDERMUNDEN (UDEN STIFTER OG OPBYGNING) | 7136,- | 7136,- |
RODBEHANDLING I FORTAND, OVERKÆBE, (EKS. FYLDNING) | 2595,- | 2595,- |
RODBEHANDLING I 2 KANALER, (EKS. FYLDNING) | 2714,- | 2714,- |
RODBEHANDLING I 3 KANALER, KINDTAND I UNDERMUNDEN (EKS. FYLDNING) | 3522,- | 3522,- |
ERSTATNING FOR LILLE KINDTAND (PRÆMOLAR) I OVERMUNDEN AF METAL MED PÅBRÆNDT PORCELÆN (UDEN STIFT OG OPBYGNING) | 23.952,- | 23.952,- |
OPERATIV FJERNELSE AF VISDOMSTAND | 4.345,- | 4.345,- |
OPERATIV FJERNELSE AF TAND | 4.345,- | 4.345,- |
LOKALBEDØVELSE | 450,- | 450,- |
Vores komplette prisliste er i øvrigt naturligvis frit tilgængelig på klinikken.
“danmark” KAN HJÆLPE
Det kan i nogle tilfælde være fordelagtigt at melde sig ind i den private Sygeforsikringen “danmark”
DOKUMENTATION FOR MATERIALER
Vi kunne sænke priserne ved at få lavet kroner i Kina eller Indien. Men det vil vi ikke.
Vi har tillid til tandteknikerne i Skandinavien og deres uddannelse. De kan nemlig med sikkerhed dokumentere indholdet og kvaliteten af de materialer, de leverer.
DOKUMENTATION FOR VIDEREUDDANNELSE
Vi kunne sænke vores priser ved at undlade at videreuddanne os og vores personale. Men vi vælger at bruge 80-100.000 kroner på kurser hvert år og vil ikke fravige dette, da vores fokus først og fremmest er at kunne levere de højest mulige kompetencer til fordel for vores patienter.
Se mere under menupunktet “Hvordan har vi lært det?”.
Læs mere her
DOKUMENTATION FOR BEHANDLINGER
Vi kunne sænke vores priser ved at undlade at følge Tandlægeoverenskomsten. Men vi følger de Nationale Kliniske Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som er grundlaget for Tandlægeoverenskomsten. De Nationale Kliniske retningslinjer fortæller klart, hvad der virker og ikke virker på tandsygdom. Et hyppigt spørgsmål, vi får er, “Bruger I laserbehandling til tandkødsygdom?” Det gør vi ikke. Laser lyder nyt og smart, men de Nationale Kliniske Retningslinjer fortæller klart, at denne behandlingsmetode ikke gør nogen forskel. Hvis vi vælger at igangsætte en ny behandlingsmetode eller indkøbe og arbejde med nyt udstyr, skal det være dokumenteret, at det virkelig er bedre end det vi kender og har i forvejen.
Opsummeret er det vores mål at holde en høj standard på vores klinik med dokumenteret kvalitet af materialer, uddannelse og behandlinger, og vi håber at blive belønnet for det. Det er i hvert fald vores holdning, at vores patienter bliver belønnet af vores indstilling til tingene.